Betegnelsen "passivhaus" stammer fra Tyskland og Østrig. Her er opført mere end 8.000 huse opført ud fra det såkaldte "passivhaus" koncept, hvor der er opnået meget væsentlige reduktioner af opvarmningsbehovet samtidigt med at el-forbrugene også er væsentligt reducerede. I konceptet arbejdes der både med at nedbringe opvarmningsbehovet og forbruget af elektricitet, og hvis huset bygges efter konceptet opnås et "passivhaus" certifikat. Konceptet medfører at opvarmningsbehovet kan nedbringes til 15 kWh/m2 år, medens elektricitetsbehovet, der er knyttet til husets normale anvendelse, også reduceres væsentligt. "Passivhaus" eller på dansk passivhus er ikke beskyttet, så alle har lov til at kalde en bygning for et passivhus. Næste skridt indenfor energihuse er de såkaldte "plusenergihuse". Energihuse, der producerer mere energi end de forbruger.

Energibesparelser

Typisk vil et passivhus på 180-190 kvadratmeter med solcelleanlæg og topisolering i de noget tykkere mure forbruge under 5000 kroner til varme og strøm om året, men koster så måske 5-10 pct. mere at bygge. De ekstra penge bruges til 400 mm isolering i ydermurene, 450 mm i gulvet og 600 mm isolering på loftet. Hertil kommer penge til solcelleanlæg, som opvarmer vandet og producerer strøm, der kan tilbagesælges til energiselskabet. Til sydvendte passivhuse hører også markiser, der automatisk kører ud foran store vinduespartier, så der ikke bliver for varmt om sommeren. Og så rummer passivhuset naturligvis kun hvidevarer i bedste energiklasse. Belysningen etableres med specielle spararmaturer, sparepærer og såkaldte LED lys, som blandt andet installeres på badeværelser i stedet for traditionelle spot, der typisk bruger 35 watt, hvor LED lys bruger 1 watt.

Certificeringsordning

I Tyskland og Østrig eksisterer en certificeringsordning, således at kun huse der opfylder en række nøje definerede bestemmelser kan opnå et certifikat. Certificeringsordningen er udviklet af 'Passiv Haus Institut' i Darmstadt (PHI), som også står bag udviklingen af passivhus konceptet. En karakteristisk bestemmelse i certificeringen er, at et passivhus her et energiforbrug til rumopvarmning, som ligger under 15kWh/m2 pr. år.

Hvordan er det at bo i?

En af fordommene om lavenergihuse er at de er for tætte og indelukkede at bo i. Dette gælder dog ikke for passivhuse. Her ventileres der altid til en behagelig luftkvalitet. I det hele taget er der blandt beboere udbredt enighed om at indeklimaet er en af attraktionerne ved at bo i et passiv hus. Da vægge og vinduer er så velisolerede er der ingen kolde flader og derfor ikke træk. På grund af ventilationsanlægget er luftkvaliteten altid god, og i den store del af året, hvor der ikke er behov for at tilføre varme til huset er der naturligvis ingen restriktioner med hensyn til at holde vinduer og døre åbne, som man har lyst til. Det eneste der måske for nogen kan føles som en ulempe, er at det energimæssigt kan føles generende at sove i kolde soveværelser om vinteren.