BÆREDYGTIG ENERGI

Energi påvirker alle aspekter af vores liv - den giver lys, varme og brændstof til biler og transport. Mere end nogensinde før er vi dog nødt til at indtænke forsyningssikkerhed og miljøpåvirkning i forhold til den energi, der produceres af fossile brændsler. I de kommende årtier vil energisystemer over hele verden undergå store forandringer, og energisystemernes bæredygtighed i forhold til miljøet, økonomisk og socialt bliver meget afgørende. Det betyder øget fokus på vedvarende energi og energieffektivitet velvidende, at de næste mange år kan verdens energibehov ikke dækkes uden brug af kul og andre fossile brændsler.

Vedvarende energi

De fleste har indset, at det er et "must", at der må tages konkrete skridt til at ændre måden, hvorpå vi producerer og udnytter energien. Fremadrettet bliver vi nødt til i langt højere grad at udnytte vedvarende energikilder og fokusere mere på energieffektivitet. Eksempelvis halter Danmark bagefter med grøn energi og medmindre den danske energipolitik ændrer sig, kan vi ikke leve op til målet om, at vedvarende energikilder i 2020 skal udgøre 30 procent af det danske forbrug.

Om biomasse

I Danmark stammer 12 procent af det samlede energiforbrug aktuelt fra biomasse. Biomasse omfatter alle organiske materialer som træ, halm, græs og andre planter, der kan afbrændes, forgasses eller forarbejdes til flydende biobrændsel. Eksempelvis udnyttelse af halm, træpiller og flis i kraftvarmeanlæg, ligesom fedt fra slagteriaffald og døde dyr kan udnyttes til produktion af biodiesel. Biomasse og affald belaster ikke klimaet på samme måde som de fossile brændsler kul, olie og naturgas. Aktuelt anvendes kun fem procent af husdyrgødningen i biogasanlæg.

Sol og vind

Med såkaldte byvindmøller kan byboere og parcelhusejere nu selv sende vedvarende energi gennem kontakterne ved at montere deres helt egen vindmølle på hustaget. Møller, der kan ses forskellige steder bl.a. hos House of Dreams i Vallensbæk. Andre alternative løsninger er såkaldte termodynamiske solpaneler, der adskiller sig fra almindelige solpaneler, og hvor en husstand kan udvinde energi til at dække varmtvand til radiatorer og vandhaner i husstanden.

Andre initiativer

Eksempelvis i byggesektoren med fokus på forbedring af energiydelsen i eksisterende bygninger eller nye boligmasser, eller præsentation og fremme af nye koncepter for bæredygtig levevis. Initiativer i transportsektoren, hvor der arbejdes for at fremme handling og politiske foranstaltninger, som kan føre til alternative brændsler som f.eks. bioethanol, elektriske biler og bæredygtige mobilitetsløsninger. Fremme af anlæg og projekter inden for vedvarende energi med sigte på implementering af en række teknologier, f.eks. vindenergiprojekter, vandkraftanlæg, solteknologier, bølgekraft, biomasseanlæg og geotermisk energi og varme fra undergrunden. Målet er, at EU samlet skal nå op på 20 procent vedvarende energi inden 2020.

Energimærkning ved boligsalg

Vi kender energimærkningsordning fra hårde hvidevarer, hvor forskellige farvede pile fortæller om fx vaskemaskinens energimæssige forhold. I princippet er samme mærk-ningsordning også gældende på alle boliger der sættes til salg. Mærkningen skal bl.a. fremgå af salgsmateriale, annoncer og Internet. Energimærkning har været gældende i en del år, men ikke været tilstrækkelig brugervenlig. Det er der nu ændret på såldes sælger skal sikre energimærkning, i det øjeblik huset sættes til salg. Mærkningen udgøres af en skala fra A til G, hvor de fleste boliger ligger med en energimærkning fra C til G. Kun ny-opførte passivhuse eller 0-energihuse vil kunne opnå A-mærkning, og mange boliger fra 70erne vil være energimærket F eller G. Energimærkningen koster omkring 5.000 kroner og gælder i fem år.