absolute_yoodogear

BYNÆRE VINDMØLLER

Bynære møller eller de såkaldte Mikrovindmøller og Minivindmøller, er små vindmølle-anlæg, der kan opstilles i tilknytning til beboelse. De mindste vindmøller er så små, at de kan sidde på toppen af en stander til vejbelysning. Mikrovindmøller defineres typisk som møller med under 1kW i nominel effekt og minivindmøller som møller mellem 1 og 10 kW i nominel effekt. Mikrovindmøller vil størrelsesmæssigt være møller, der af privatpersoner monteres på mindre bygninger, parcelhuse eller på master til vejbelysning. Minivindmøller kan være relevante for montering på større bygninger og åbne arealer af en kommune eller en virksomhed. Lovgivningsmæssigt falder både mikro- og minivindmøller i Danmark ind under begrebet "husstandsmøller", som defineres ved en maksimal højde på 25 meter fra fundament til øverste vingetip, en rotordiameter på op til 13 meter, og en maksimal effekt på 25 kilowatt. Husstandsmøller, der kan ses hos House of Dreams.

Minivindmøller til taget

Med en Minivindmølle til taget kan man skære toppen af energiregningen, hvis man bor et sted, hvor det blæser meget. Samtidig giver de nye husstandsmøller almindelige danskere mulighed for at reducere deres egen CO2-udledning væsentligt. En Minivindmølle til taget kan spare op til 3.000 kWh årligt eller cirka 70 procent af elforbruget hos en almindelig dansk familie med to børn. Den reelle besparelse vil i sidste instans afhænge af den geografiske placering og de lokale vindforhold. Minivindmøller med inverter til elnettet koster i niveauet 50.000 kroner opsat og tilsluttet.

Minimøller på egen mast

En 6,0 kWh Minivindmølle med den nyeste teknologi producerer op til 12.000 kWh om året. Med de nuværende priser på el-markedet betyder det en tilbagebetalingstid på 5-6 år. Herefter har vindmøllejeren helt eller delvis gratis strøm, da der ikke er væsentlige drifts-omkostninger forbundet med møllen. Vindmøller med en effekt på 6 kWh er velegnede til virksomheder, landsteder, kommunale bygninger og boligforeninger. En sådan mølle vil typisk koste knap 100.000 kroner inkl. moms.

Horisontal eller vertikal

Møller findes som traditionelle vindmøller og som vertikal minivindmøller, der arbejder ud fra et princip om rotation omkring den vertikale akse – i stedet for som vi typisk ser det med rotation om den horisontale akse. Vertikal vindmøllen er et slankt alternativ til de traditionelle horisontale vindmøller. I modsætning til de horisontale møller kan vertikal vindmøller bruges i næsten alle omgivelser. Offentlige pladser, bycentre, på parcelhuse, eller hvor som helst man kan forestille sig et behov. Minimøllerne er langsomt roterende og giver derfor ikke vibrationer til konstruktionen. De vertikale vindmøller fås i flere stør-relser fra 300W til 10 kWh. De største vertikal vindmøller er ca. 2,4 meter høje og har en diameter på ca. 3 meter.

Lagring af produktion

Uanset type husstandsvindmølle kan man vælge, at lagre sin overproduktion på et batterilager eller varme vand op til brugsvand eller til opvarmning. Med batterier kan man lade vindmøllen levere strøm til en varmepumpe. Man kan også vælge at bruge det offentlige elnet til at sælge ved produktion og købe tilbage ved forbrug.

Montage

Vindmøllen kan monteres i mindre højder på helt almindelige beboelseshuse – og gerne huse med lidt hældning på taget, da dette øger mængden af vind, der rammer vindmøllen. Møllen kan også monteres på et tårn enten som fritstående eller forstærket med barduner. Hustandsmøller er billige i montage, lydsvage og stort set vedligeholdelsesfrie.

Bynære vindmøller kan ses flere steder blandt andet hos House of Dreams.